Gå til forsiden
Pasningsvejledning for Gravende Kvælerslanger

1. Dyreart.
Sandboa - Eryx sp. & Gongylophis sp.
Gravende Python - Calabaria reinhardtii.

2. Fuldvoksen størrelse.
De gravende kvælerslanger er generelt små af størrelse og bliver kun omkring 60-100 cm. i længden.

3. Forventet levealder.
20 til 25 år.

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur.
Som tommelfingerregel gælder, at terrariets længde og dybde som minimum bør være lig slangens totale længde. Et par af de gravende kvælerslangearter kan dermed nemt holdes i et terrarium med målene H40 x D40 x L80 cm. Da slangerne oftest er at finde i eller på bundlaget, er højden ikke så vigtig. Holdes flere slanger sammen skal terrariernes størrelse øges med 1/3 for hvert ekstra individ ud over to dyr.
Bundlaget skal tage højde for slangernes gravende levevis og derfor være relativt dybt, ikke under 10 cm. For sandboaer gælder det, at bundlaget bør bestå af tørt sand eller en blanding af tørt sand og fx kokoshumus. De gravende pythoner lever underjordisk i regnskoven; derfor bør bundlaget til disse dyr udgøres af let fugtet kokoshumus og visne blade. Uanset hvad bundlaget udgøres af, bør det jævnligt efterses og renses for afføring og evt. affald.
Terrariets sider og bagvæg kan evt. beklædes med korkplader eller kunstige sten, der er sat forsvarligt fast med silikone eller montagelim.
Grundet bundlag og slangernes aktivitet i terrariet kan det være svært at holde liv i levende planter, men forskellige typer af sukkulenter kan anvendes hos sandboa, mens bregner eller bromelia kan anvendes til de gravende pythoner. Dog bør man undgå planter med meget spidse pigge for, at dyrene ikke kommer til skade på dem. Der skal være et par skjulesteder - mindst ét pr. dyr - til slangerne. Disse kan bestå af rødder, flade sten eller bark, som dyrene kan skjule sig bag eller under, eller kunstige plastikhuler i passende størrelse. Evt. rødder eller større sten bør placeres sådan, at dyrene ikke kan komme til at grave under dem eller vælte dem og dermed blive knust under dem.
Terrarier til sandboaer bør som udgangspunkt holdes relativt tørre, da for høj luftfugtighed kan medføre hudproblemer og lungeinfektioner hos slangerne. De gravende pythoner trives bedre med en relativt høj luftfugtighed; terrarierne bør derfor bruses med vand en gang i mellem, særligt under hamskifte for at hjælpe slangerne af med den gamle ham.
En fast vandskål bør ligeledes være til stede, og vandet skiftes dagligt.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold.
Slangerne kommer fra meget forskelligt klima, men trives generelt ved temperaturer lidt højere end stuetemperatur. En temperatur på 25-28 °C og et lokalt varmespot med temperatur på op til 32-34 °C er passede for de fleste dyr.
Om natten kan temperaturen uden problemer falde til stuetemperatur.

6. Stimulering og behov for motion.
Hvis terrariet er indrettet godt, stiller dyrene ikke nogle specielle krav.

7. Fodring.
I naturen spiser slangerne primært mindre gnavere. I fangenskab bør man forsøge at efterligne deres naturlige foder behov og derfor tilbyde dem varieret foder i form af små mus og rotteunger.
Dyrene fodres hver 7. - 10. dag. Er man i tvivl om, hvorvidt dyrene får vitaminer eller mineraler nok, så kan vandet i vandskålen tilsættes flydende vitamin- og mineralpræparater.
Man kan med fordel fodre dyrene i en boks uden for terrariet for at sikre, at de alle spiser, og at de ikke forbinder terrariet med foder. Alternativt lægges foderet i terrariet natten over. Er foderet ikke spist dagen efter, fjernes det, og slangen tilbydes foder igen efter nogle dage.

8. Sociale behov.
Alle slanger kan uden problemer holdes enkeltvis og har ikke noget egentlig socialt behov.

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation.
Blandt mange slanger kan hanner genkendes på de to hemipenisbuler ved haleroden, mens hunner mangler disse bygningstræk. Dette kan dog være særdeles svært at se ved de gravende kvælerslanger, og især unger er nærmest umulige at kønsbestemme på det ydre. Man bør derfor få en ekspert til at hjælpe med dette, såfremt man ønsker at kende kønnet.
Parring er afhængig af mange ting, fx kræver mange slanger en dvale eller køleperiode, eller at man på andre måder efterligner deres naturlige klima med fx tørtid og regntid, inden de kommer i parringshumør.
Sandboaer føder levende unger, hvorimod gravende pythoner lægger æg. Hunnen blandt de gravende pythoner lægge sine æg 110-140 dage efter parring på et fugtigt sted, hvorfor man bør sætte en kasse med let fugtig spagnum eller kokoshumus ind til dyrene i denne periode. Sandboaer er til gengæld levendefødende, hvorfor de vil beholde æggene inde i sig indtil umiddelbart før eller efter klækning.
Æggene bør ligge fugtigt på et egnet rugemateriale ved 29-31 °C og klækker efter ca. 1½ måned. Ser æggene indsunkne og udtørrede ud, kan der evt. til tilføres mere fugt til rugematerialet.
Unger kan fodres med musepinkies.

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel.
Typiske sygdomstegn, hvor man bør søge dyrlæge, vil være sløvhed, manglende appetit, hurtig afmagring og hvæsende vejrtrækning.


Slutblok.
Denne pasningsvejledning er udfærdiget på baggrund af oplysninger fra Nordisk Herpetologisk Forening. Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 30.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.
Carstens Dyrehandel - Reberbansgade 22 st., 9000 Aalborg - Telefon: 98 16 70 55 - E-mail: info@carstens-dyrehandel.dk