Gå til forsiden
Pasningsvejledning for Sugar Glider
 
1. Dyreart 
Petaurus breviceps - Korthovedet flyvepungegern, Sugar Glider, Honey Glider, Honey Bear.
 
2. Fuldvoksen størrelse 
24-40 cm fra snude til halespids (halen ca. halvdelen). Vægten er op til 120-160 g. Hanner er 
størst. 
 
3. Forventet levealder 
I naturen lever flyvepungegernet op til 7 år. I fangenskab lever de op til 12 år, enkelte mere. 
 
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 
Flyvepungegern er trælevende og nataktive, og de sover om dagen i forede reder i mørke hulrum. 
De lever i sociale grupper og skal derfor altid holdes flere sammen. De bevæger sig rundt i træerne 
ved at klatre, springe og svæve ved hjælp af en hudmembran mellem for- og bagben. 
Flyvepungegern holdes bedst i en indendørs voliere (tilpas lille maskestørrelse, så de ikke kan 
undslippe eller klemmes fast), gerne med adgang til en udendørs del på årets varmeste dage. For 
to dyr skal anlægget som absolut minimum være H200 x D150 x B200 cm, og de skal da dagligt i 
deres aktive periode lukkes ud på et større, flugtsikret område med passende indretning, så de her 
kan stimuleres til at udføre naturlig svæveadfærd og bedre kan træne deres fysiske færdigheder. 
Kan dette ikke dagligt tilgodeses, skal de holdes i et større anlæg (minimum H300 x D 300 x B400 
cm) indrettet sådan, at de har mulighed for at udvise svæveadfærden. Grundarealet bør i små 
anlæg øges med 20 % pr. ekstra, voksent individ. I ethvert anlæg skal der være rigeligt klatre- og 
springemuligheder i form af et netværk af grene, tykke naturreb og evt. større træer, samt flere 
hulrum, f.eks. i stammer, så de kan bygge rede, hvile og skjule sig. Flere redekasser skal sættes 
op over jorden (jo højere, des bedre) uden for direkte sol, og der skal altid være blade, græstørv 
og/eller hø tilgængeligt (over jorden) som redemateriale. Giv gerne en gang ugentligt en bunke 
blade og friske grene, gerne fra sorter med strenget bark (f.eks. visse eukalyptusarter). Mad og 
vand placeres over jorden. Bundlaget kan bestå af træflis, sand, jord, blade og evt. hule stammer. 
 
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold 
Temperaturen skal være 18-25 °C, med lavest temperatur om natten. Ved unger bør temperaturen 
være i den lave ende. Luftfugtigheden skal være høj, gerne omkring 80 %. 
Uspist foder fjernes hver morgen. Vand- og foderbeholder rengøres, og frisk vand gives dagligt. 
Ca. hver 2. dag fjernes ekskrementer. Hold især foderområder meget rent. 
 
6. Stimulering og behov for motion 
De forskellige fødeemner gemmes forskellige steder i anlægget, f.eks. i huller i træer og på blade. 
Akaciegummi kan smøres i huller/revner. Fødeemnerne bør desuden variere fra dag til dag. Friske, 
usprøjtede grene, blade og blomster stimulerer deres lugtesans og aktiverer dem. Især grene med 
strenget bark er gode, da de med tænderne kan rive barken af og bruge det som redemateriale. 
Dyrene motiveres til at svæve ved, at træer/grene/reb placeres længere fra hinanden, så de ikke 
kan springe mellem dem, og ved at foder placeres forskellige steder. 
 
7. Fodring 
Flyvepungegern æder mange forskellige emner i naturen, og det er vigtigt at give dem varieret kost 
hver dag. Specielt D-vitamin og calcium er vigtigt i kosten. Foderet skal bestå af ca. 50 % protein 
(f.eks. udskåret kød, insekter, melorme, edderkopper, hårdkogt æg), 25 % frisk, vasket og kerne-
/stenfri frugt (f.eks. æble, pære, bær, druer, citrusfrugter, papaya, mango og melon) og 25 % frisk, 
vasket grønt (f.eks. selleri, ærter, grønne bønner, gulerødder, agurk, grøn peberfrugt, græskar, 
spinat; giv aldrig kartoffel, tomat, majs, løg, hvidløg og avocado). Frugt og grønt kan gives både i 
små stykker eller blendes til “smoothie” – variér gerne fra dag til dag. Der kan suppleres med friske 
blade og skud samt evt. specialfoder til flyvepungegern. 
Akaciegummi (f.eks. i pulver, der blandes til en pasta) skal altid være tilgængeligt, så dyrene kan 
spise, hvad de har brug for. “Gliderade” (et vitaminrigt nektar- og bi-pollen-produkt i pulverform; blandes med vand) kan gives 1-2 gange om ugen (især vigtigt for diegivende hunner), og 
derudover findes et eukalyptusprodukt. 
Flyvepungegern bør fodres om aftenen, så maden er frisk, når de vågner om aftenen og er sultne. 
 
8. Sociale behov 
Flyvepungegern lever i grupper på 2-8 individer med flere voksne hanner og hunner og deres 
unger, der alle kan bebo samme rede. Flyvepungegern kan larme en del som led i deres 
kommunikation. 
Grundet deres stærke sociale behov skal de altid holdes minimum i par, men meget gerne i 
harmoniske familiegrupper. Etablerede par/grupper vil muligvis være aggressive over for 
nytilkomne individer, så det anbefales som udgangspunkt at holde dem sammen i de grupper, de 
er vokset op i. 
Flyvepungegern bør som udgangspunkt ikke holdes med andre arter af dyr. 
 
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 
Flyvepungegern bliver kønsmodne som ca. 1-årige. I naturen yngler de 1-2 gange årligt. I 
fangenskab kan de yngle oftere, men dette frarådes. Reden, som kan optages af flere individer, 
bygges af smågrene og blade, typisk i hulrum i træer. Hunnerne er drægtige i 16-20 dage og føder 
1-3, oftest 2, unger. Nyfødte unger er relativt underudviklede, har ikke fuldt udviklede bagben, og 
er nøgne og blinde. Øjnene åbnes efter 12-14 dage. Straks efter fødslen kravler de op i moderens 
pung på maven, hvor de sætter sig fast på en dievorte, vokser og udvikler sig. Ungerne dier i ca. 
40 dage, men bliver i pungen ca. 20-30 dage mere. Først som ca. 4 måneder gamle er de 
selvstændige, men vil dog søge efter føde med moderen til 7-10-måneders-alderen, hvorefter de i 
naturen som regel vil forlade deres gruppe. Først når ungerne er helt selvstændige og evt. har 
deltaget aktivt i pasningen af et yngre kuld søskende (dvs. tidligst som 8 måneder gamle), må de 
fjernes. 
 
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 
Ved calciummangel kan flyvepungegern rammes af HLP (Hind Leg Paralysis), der resulterer i 
lammelser i bagbenene. Foder derfor med calciumrig føde og giv kalktilskud. Tegn på stress 
inkluderer høje vokaliseringer, trusler eller angreb fra dyrene samt overdreven vandladning og 
afføring. Gullig pels kendetegner overbelastning af nyrerne, som kan resultere i dødsfald grundet 
nyresvigt. Fodring med majs er medvirkende årsag til nyreproblemer, hvorfor dyrene aldrig må 
fodres med majs eller opdrættede insekter, der opfodres med majs (f.eks. visse græshopper). Ved 
gullig pels skal dyrlægen straks opsøges. 
 
Øvrige informationer 
Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps). Arten lever naturligt i det 
øst- og nordlige Australien, Ny Guinea og omkringliggende øgrupper i 
skovområder, især hvor eukalyptus- og akacietræer forekommer. Den er ikke 
truet i naturen. 

Tilbage til: Sugar Glider 
 
 
 
 
Slutblok 
Udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse (www.dyrenesbeskyttelse.dk) i samarbejde med Dansk 
Primat Sammenslutning - Foreningen for Exotiske Pattedyr (www.aber.dk). 
Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. 
Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. 
Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 
2.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr. 
Carstens Dyrehandel - Reberbansgade 22 st., 9000 Aalborg - Telefon: 98 16 70 55 - E-mail: info@carstens-dyrehandel.dk