1. Dyreart.
Skægagame – Pogona vitticeps.
2. Fuldvoksen størrelse.
Op til 55 cm., oftest 45-50 cm.
3. Forventet levealder.
Ca. 10-15 år.
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur.
Terrariet skal være af et egnet materiale fx glas eller vandfast plade. Terrariet skal have en størrelse og indretning, der giver dyrene mulighed for at udfolde en naturlig adfærd. Terrariestørrelsen til en enkelt skægagame bør være minimum H60 x D60 x L125 cm. En højde på 80 cm. anbefales. Dog kan andre mål også anvendes (afhængig af antal dyr og størrelse på dyret), så længe det understøtter dyrets naturlige bevægelsesbehov.
Terrariet kan indrettes med store sten, grene eller klippeafsatser, som dyrene kan kravle op på. Tingene skal placeres, så dyrene ikke kan grave sig ind under dem og blive mast ihjel, og det anbefales at fastmontere grene. Sand, gravefast med ler, anbefales som bundlag, men andre typer bundlag kan også bruges. Pas på med meget finkornet sand, da det støver og kan irritere luftvejene. Det anbefales at lave én varmeplads pr. dyr. Frisk vand og en skål med kalk skal altid være til rådighed. Afføring skal fjernes jævnligt.
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold.
Dyrene skal have vitamin, kalk og mineraltilskud specielt tilpasset krybdyr. Temperaturen i terrariet skal variere mellem 26-27 °C i den kølige ende til 35-36 °C i den varme ende – med en temperatur på 40-43 °C under en varmespot. Om natten slukkes der for lys og varme, så temperaturen falder til omkring de 20 °C – dvs. til normal stuetemperatur. Skægagamer går efter lyset for at varme sig, og de skal derfor have en varmespot. Bundvarme i form af varmeplade eller varmesten anbefales ikke.
Skægagamer skal have en høj lysintensitet og en høj mængde UV-lys. Terrariet skal derfor være fuldt oplyst, og i kombination med dette skal der monteres UV-lys på mindst 10,0 UVB.
Vær varsom med overbrusning af terrariet, da for høj luftfugtighed kan give svampeangreb og luftvejsinfektioner.
6. Stimulering og behov for motion.
Terrariet skal indrettes, således at agamen kan udvise så naturlig adfærd som mulig. Skægagamer betegnes som bundlevende, men de klatrer også, og det bør tilgodeses med store, robuste sten, grene og klippeafsatser. Ved fodring med varierende foderemner sikres en naturlig foderstimulans.
7. Fodring.
Voksne skægagamers kost skal bestå af 80-90 % grønt, hovedsagligt bladgrønt og 10-20 % foderdyr. Unger og ikke helt voksne dyr spiser en lidt større mængde foderdyr. Egnede foderemner kan fx være kørvel, grønkål, savojkål, kinakål, endivie salat, basilikum, koriander, rucola, spidskål, grøn salat (stort set alt undtagen iceberg), baby leaf blandinger og raps. Herudover kan der fodres med fx sweet potatoes, majroe og squash. Foderemner fra naturen, fx mælkebøtter, svinemælk, vejbred, følfod, hyrdetaske og skvalderkål, er også egnede. Grøntskålen blandes med vitamin- og mineralpulver specielt til krybdyr. Overhold doseringsvejledningen. Foderdyr er forskellige insekter, såsom kakerlakker, Zophobas (kæmpe melorm), fårekyllinger og græshopper. Foderdyr rystes i kalk lige inden fodring.
8. Sociale behov.
Dyrene er socialt tolerante, og flere dyr kan holdes sammen. Man vil ofte finde dem det samme sted i terrariet. De kan dog holdes både enkeltvis og flere sammen. Der må aldrig holdes 2 hanner i samme terrarium. Tilpas terrariestørrelsen til mængden af individer.
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation.
Skægagamer kan formere sig året rundt, men det sker typisk fra forår til sent efterår. Hunnen skal have mulighed for at grave sine æg ned i et fugtigt medie (fx vermeculite, perlite eller sand). Forældrene yder ingen yngelpleje og er kanibalistiske. Ungerne kan klare sig selv, fra de klækker, og holdes separat i terrarier indrettet som de voksnes.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel.
Den sunde agame har klare øjne uden nogle former for puds, uden rester af tidligere hamskifte, og dyret skal være årvågent. Gattet skal være rent, og agamens afføring skal være fast.
Typiske tegn på sygdom er spisevægring, og at agamen virker slap og inaktiv. Evaluer de forhold dyret holdes under, og få en afføringsprøve undersøgt hos en dyrlæge for at få tjekket for parasitter.
Det symptomramte dyr skal isoleres fra andre dyr. Ved mistanke om parasitter bør alle dyr tjekkes, da smittefaren dyrene imellem er høj.
Slutblok.
Denne pasningsvejledning er udfærdiget på baggrund af oplysninger fra Nordisk Herpetologisk Forening. Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 5.1.2014 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.