1. Dyreart.
Sumpskildpadder – Terrapiner, Moskusskildpadder & Blødskildpadder af slægterne: Pseudoemys spp. Kinosternon spp. Sternotherus spp. Pelidicscus sp. Apalone spp. Trionyx spp.
2. Fuldvoksen størrelse.
Fra ca. 10-15 cm. for moskusskildpadderne og op til over 50 cm. for blødskildpadderne.
3. Forventet levealder.20 til 50 år.
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur.
Terrariet skal være tilpasset skildpaddernes størrelse og aktivitet. De er generelt vandlevende, men behøver muligheden for at kunne komme på land. For små arter er et akvarium på H80 x D40 x L40 cm. (128 liter) nok til et par eller en trio. De store arter behøves meget store akvarier på mindst 3 gange skjoldlængden i længden og 2 gange i bredden pr. dyr. Landdelens udførelse er knap så vigtig, og det er ofte nok at lade store rødder stikke op over overfladen. Bundlaget bør være ikke skarpkantet grus til alle de gravende arter som f.eks. blødskildpadder. Det er ikke nødvendigt til de andre arter. Mange skildpadder ynder at skjule sig i huler eller under brinker. Det er dog vigtigt at sørge for, at de ikke kan sidde fast og drukne. Robuste planter kan i nogle tilfælde benyttes, men skildpadderne graver dem op, river dem i stykker eller æder dem.Sumpskildpadder æder og sviner meget, så det er vigtigt at holde en god vandkvalitet med hyppige vandskift eller bedre et godt filtreringssystem.
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold.
Skildpadderne lever i subtropiske og tropiske klimaer, og behøver en rimelig vandtemperatur. 23- 25 °C er nok til de fleste. Der skal dog være mulighed for skildpadderne at sole sig under en varmeplads på landdelen. Spotopvarmning i form af en varmelampe behøves. Ultraviolet belysning er en klar fordel for skildpaddernes velbefindende, men kan undgås ved brug af en afvekslende og vitaminrig kost.
6. Stimulering og behov for motion.
Aktivitetsniveauet er forskelligt efter art. Moskusskildpadder er mere kravlere end svømmere, og det er en fordel ikke at have en høj vandstand. Blødskildpadder bruger det meste af tiden nedgravet i bundlaget, og terrapinerne er de mest aktive og behøver derfor forholdsvis mere plads.
7. Fodring.
Alle de nævnte sumpskildpadder æder krebsdyr, vandinsekter, orme og snegle. Fisk og kød udgør kun en lille procentdel af foderet. Som hovedfoder benyttes regnorme. Vandlevende snegle som mosesnegle er også et godt hovedfoder. Terrapiner æder derudover gerne en del plantemateriale. Ungerne fodres som de voksne. Her kan ydermere benyttes frosne myggelarver, daphnier og cyclops som hovedfoder.
8. Sociale behov.
Skildpadderne er ikke sociale og kan være meget stridbare. Visse arter og slægter som blødskildpadderne holdes bedst enkeltvis. Hold af flere hanner sammen frarådes for alle arter.
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation.
Kønsmodne skildpadder er meget seksuelt aktive. Hannerne forsøger at parre hunnerne året rundt, men for at få opdræt behøves der en årstidsvariation for de flestes vedkommende. Æggene graves ned på landdelen og i mangel på velegnede æglægningspladser, bliver æggene som oftestsmidt i vanddelen. Manglende æglægningspladser kan føre til læggenød, der til sidst fører til hunnens død.
Æggene kan i nogle tilfælde udruges nedgravet i terrariet, men en rugemaskine er anbefalelsesværdigt. Æggene tåler ikke at blive vendt, når celledelingen er begyndt, hvilket sker efter få dage til uger. Mange æg tåler heller ikke for meget lys under udrugningen.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel.
En af de oftest forekommende sygdomme er A-vitaminmangel. Skildpadderne får hævede øjenlåg, og dyrene opsøger varmen i højere og højere grad, imens de bliver apatiske. Skjoldinfektioner forekommer ofte pga. skader, bid eller forurenet vand. Typiske sygdomstegn er sløvhed og manglende ædelyst.
Slutblok.
Denne pasningsvejledning er udfærdiget på baggrund af oplysninger fra Nordisk Herpetologisk Forening.
Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe.
Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider.
Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 26.11.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.
Find flere af vores pasningsvejledninger her: Pasningsvejledninger